Stalden er så dejlig rolig. ~Dracius.

Dracius gik roligt mod stalden, hvorfor han var på vej til den vidste han ikke, måske savnede han bare at være omgivet af heste, det havde han brugt meget til på inden han blev mærket. Han havde altid elsket det hårde arbejde der var ved at mure ud og gøre rent efter dem, han kunne arbejde sådan i timevis uden at det gjorde ham noget. Han elskede arbejdet ved dem ligeså meget som han elskede at ride dem til. Han havde brugt mange år på at ride sine to heste til, og som tiden var gået havde han lært at reagere på deres kropssprog og de reagerede på hans, aldrig havde han haft brug for en pisk.
Langsomt lod han døren til stalden glide op til stalden han trådte ind. Han var klædt i et pr sorte sko, en sort skjorte med en hvid t-shirt under og et par sorte jeans. Han havde ikke tænkt på at der kunne have været andre derinde.

Drake stoppede op ved lyden og så rundt, han fik øje på pigen ”Hej” sagde han og lagde hovedet på skrå, han betragtede hende, egentlig havde han ikke regnet med der ville være nogen der, ”jeg troede ikke der ville være nogen her nu” sagde han og smilede venligt til hende. Hans hår dækkede hans mærke. Hans kropsbygning viste han var atletisk med brede skuldre og smalle hofter, han lænede sig op af den næremste bås og nussede mulen på hesten der stod i den og betragtede hende bare. ”hmm , hvad laver du så hernede?” spurgte han blidt og smilede venligt mens han forsat kælede for hesten. Hans sorte hår var uglet hår til den ene side, han havde høje kindben og en markeret kæbe og grønne øjne, og hans læber var lettere fyldige, hans smilede blidt til hende.
Grunden til han var kommet var at han ville have lidt tid med hestene inden han skulle til time, men hvis han kunne snakke med en der kunne svare ville det være lige så godt

Drake smilede til hende og strøg sit hår, væk fra panden så hans mærke blev synligt . Han fjernede sig langsomt fra hesten da den begyndte at snappe efter hans fingre legesygt og grinte lidt af den ”jeg er ikke mere mad end hun er” sagde han til hesten og pegede hen på hende ”og jeg tror ikke du ville gøre mange ret glade ved at spise hende, selvom du ikke kan” smilede han og så så ind i hestens øjne kort og nussede dens mule igen ”jeg har haft heste selv inden jeg blev mærket. Mine forældre mente det ville hjælpe med at forme mig, ved at have et ansvar, så jeg har muret ud siden jeg var fem” sagde han blidt og smilede sødt.

Han havde mødt et par stykker der undrede sig over hvordan han kunne bruge så meget tid på dyr, men han var opvokset med det, og kunne ikke komme af med det, efter de ni års hårdt arbejde, ligesom han blev ved med at tage sig i at gå rundt i fægte salen, da han også havde fægtet, hans familie var fra en ridder slægt fra England, så hans fars del havde holdt på den skik, hvorimod hans mor var fra Frankrig, Italien og Spanien. Men begge hans forældre var begge født og opvokset i USA, det samme gjaldt hans bedste og oldeforældre .

”du ved altså ikke hvad du laver her?” spurgte han og grinte sødt, han lagde hovedet på skrå mens han forsat nussede mulen på hesten ”det lyder da ikke særlig smart, bare at tage herned hvis man ikke ved hvad man skal lave” sagde han venligt og strøg sit hår igen

Drake så på hende og smilede , han mærkede hesten igen bed efter ham ”nu holder du altså op” sagde han og grinte ”nej det ville være en skam hvis den spiste dig, i sær fordi du jo bare er her for at have noget at lave” smilede han venligt og nussede igen mulen efter hesten havde opgivet at bide efter ham. Han smilede så til hende ”men hvor er mine manere” sagde han så. Han rakte hende sin hånd ”mit navn er Dracius… Dracius Leonidas” sagde han og smilede venligt og varmt.

”ja min barndom har ikke just været normal.. Lad os sige det på den måde” sagde han og grinte ”den var forfærdelig, selvom jeg nød det jeg lavede.. Men det var måden jeg skulle gøre det på.” sagde han hurtigt og lukkede øjnene mens han tænkte tilbage på det han havde kaldt helvedes forgård. Han åbnede hurtigt øjnene igen og så på hende.

”jah det er dejligt at være omgivet af noget man holder af, men nu ved jeg ikke om du holder af heste.” sagde han venligt og smilede ligeså venligt. ”men du siger du ikke ved hvorfor du gik herned” Han betragtede hende fra hoved til hendes sko og op til hovedet igen. ”jeg kan godt lide den ro der er her, man kan tænke, være sig selv, og bare nyde livet” sagde han og lænede sig nussede hestens mule igen.

Drake så på hende og smilede blidt ”du så dum du er” sagde han blidt til hesten og vendte sig mod hende ”er du sikker på der ikke er en der vil savne dig?” spurgte han høfligt, ”kan ikke forstå hvis du ikke vil savnes af en eneste person?” spurgte han blidt og så på hesten ”du har vel venner der holder af dig” tilføjede han blidt og lukkede kort øjnene for derefter at åbnede dem efter nogle sekunder.

han smilede og strøg sit hår igen, det havde han altid gjort, han kunne ikke have det lå i en frisure ret meget af gangen, selvom det var helt forkert, efter hvordan han var opdraget, men han ville heller ikke mindes han opdragelse, men hans hårde arbejde for at blive den han var. ”Bare kald mig Drake” sagde han så og smilede ”det er nemmere og mit kælenavn, fordi Dracius er en smule… Specielt” smilede han blidt ”men jeg valgte også at ændre hele mit navn da jeg kom til nattens hus” forklarede han ”kan ikke lide mine forældre. Deres måde at opdrage på kunne jeg ikke leve med, så da jeg blev mærket var det en befrielse, men jeg savner det arbejde jeg lagde bag det hele, Kampsport, fægtning og ridning” sagde han og trak på skuldrende, han vidste ikke hvorfor han sagde det.

”Jah heste er nogle dejlige dyr… Men det er det arbejde man skal lægge bag dem der er det gode ved det, det er jo ikke hunde, eller katte, man skal gøre sig fortjent til dem” smilede han og så på hesten, ”det er der mange der ikke forstår” sagde han og vendte blikket mod hende. Han smilede lidt til hende og så ind i hendes øjne ”har du selv heste?” spurgte han så og betragtede hende ”kan du ikke finde på noget bedre, end at være her sammen med hestene?” spurgte han så og smilede blidt da han hørte drilleriet ”så det måske heldigt jeg kom forbi for så kan jeg jo holde dig med selskab” smilede han blidt

Han så på hende og grinte da han så hun smilede og da hendes smil forsvandt igen ”det er ikke dig der er dum, rolig nu, jeg fornærmer ikke folk jeg lige har mødt, og især ikke med vilje, for du har ikke gjort mig noget… Ikke endnu vel og mærket” smilede han sødt og venligt til hende, han fjernede blikket fra hende og så på hesten, ”vil du med hen og finde et sted at sidde, så vi kan forsætte med at snakke?” spurgte han og vendte sig mod hende med et skævt smil.

”har du ikke selv styr på om du har venner?” spurgte han og smilede ”du må da have et hav af venner, du virker som sådan en person der her nemt ved at få venner” sagde han kort for hovedet et ærligt svar fra hans side, efter hans mening var ærlighed en vej til alt godt, han ville ikke lyve med mindre det var den største nødvendighed, for en lille hvid løgn kunne være bedre end en frygtelig og fæl sandhed.

Han nikkede ”Drake” rettede han hende med et lille smil ”jeg ved godt det er et fedt navn, med nogen folk har svært ved at sige det, på grund af det er sådan speciel, det er ikke noget alle bruger.” smilede han og grinte ”jo jeg fægter skam stadig, det ville være synd at lade alle de års træning gå til spilde, i sær efter alle de penge mine forældre smed i alle de træneres punge, havde en ny træner for hver gang personen ikke kunne lære mig mere, og de havde alle deres specielle område, nogen fægtede til hest, andre fægtede med to håndsvåben, så jeg har lært lidt af det hele inden for fægtekunsten, det samme gjaldt ridning, og kampsport” sagde han bare roligt.

Han smilede og grinte ”så du er bare en af de der ride piger?” spurgte han og smilede blidt til hende og holdt forsat hendes blik fast ved sit, ”er det så en konkurrence eller er det mere for hyggens skyld du har den?” spurgte han venligt og smilede sit skæve smil. Han så ned på sin venstre hånd der var tildækket med savl fra hesten efter hende havde slikket på hans hånd i den tro han havde godbider til den ”tak for det min ven, nu kan jeg så bruge de næste par minutter på at vaske mine hænder og tørre dem, inden jeg kan rører noget igen” sagde han til hesten med et opgivende tonefald, ”hvad skal man dog stille op når man bliver spist” sagde han til hende med et smil

Drake så på hende og smilede kort ”det var godt vi kan ikke have du tror jeg er sådan, for det er jeg ikke” smilede han venligt og strøg sit hår væk fra ansigtet og betragtede hende ”det er som regel godt at vide at man ikke behøver at frygte noget, især når det er en person man lige har mødt” sagde han blidt og smilede kort. ”har du et forslag til hvor vi kan sidde lidt?” spurgte han venligt og så på hensten, der havde nappet efter hans hånd fordi den følte sig overset ”årg slap da af dit jaloux dyr, må jeg ikke snakke med andre?” sagde han utilfreds og så ind i dens øjne ”det skal du altså ikke bestemme, det er mit liv og mine regler” sagde han da hesten vendte sig om. ”tosse dyr” mumlede han grinende.
Drake så forskrækket på hende over hendes latter anfald ”hvad sker der for dig pigebarn?” spurgte han bekymret indtil han hørte hendes svar , ”når så du mente ikke at dine venner ikke tænker på dig, men mente at de måske ikke ville være så vigtigt for dem hvis du ikke var her mere?” spurgte han blidt og venligt, han så ned på sine hænder og smilede kort inden hans blik faldt på hende igen, han betragtede kort hendes krop ”du tror altså ikke du er vigtig for dine venner” smilede han ”det var da noget underligt noget, plejer sande venner ikke være nogen man stoler på, holder af, kan lave alt muligt med, og muligvis gå i døden for?” spurgte han så langsomt og betragtede hende med et smil, ”jo du klare det fint med mit navn, det er besværligt at sige, for det udtales ’Drake-ius’.. Så det er derfra jeg har kæle navnet Drake” sagde han ”og rolig nu, der er mange der ikke kan udtale mit navn ordenligt, men de har dog nemmere ved at huske mit kæle navn” smilede han sødt, han havde ikke noget imod hun havde svært ved det, det var hun ikke den første der havde, han syntes mest det var en smule sødt. Han lagde hænderne bag nakke, hvad glemt alt om savlet på hans hånd.
”tro mig når først du kommer ordenligt i gang får du svært ved at stoppe, har taget mig siv i flere gange at fægte ud i luften når jeg er alene, eller er ude at ride… Det kan være træls i længden at længtes efter at holde de forskellige svær i hånden” smilede han kort og trak på skuldrende ”men man skal have pengene til det før man får den fulde udvikling… Det kan være du vil se mig fægte på et tidspunkt, hvis jeg får chancen for at vise dig det” smilede han blidt og strøg igen sit hår væk, mens hans blik igen var rettet mod hendes øjne.

Drake så på hende og smilede ”det er også en dejlig ting, mærke luften og vinden i håret, duften af omgivelserne omkring en, man føler sig fri, for alle bekymringer, man er kun sig selv og hesten, i fred for alt, hvis man altså rider de rigtige steder, som en skov, mark og stranden” smilede han kort og så ned på sine føder og lukkede øjnene kort igen.

”nej jeg tror du har ret, tror ikke hun kan lide mig i dag det lille Jaloux dyr du er” Drake smilede til hestens bag parti og vendte sig mod Bonnie igen, ”Arg jeg tror jeg overlever, selv hvis jeg opgiver at kæmpe mod hende” smilede han og lagde mærke til hendes drillende smil, ”så slem er hun dog ikke, hun er bare ikke vild med jeg giver andre opmærksomhed, når hun også er her” grinte han sødt